Spring til indhold

Side:Sex Fortællinger.djvu/217

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

207

Kjærestesorg.


Jo, se det var jo det, at Træskomand Mads Madsens Søn, som ogsaa hed Mads Madsen … ham, Søn af Træskomanden, der boede lige foran i Spodsbjerg i et jordløst Hus, ham, Sønnen, der tjente hos Gaardmand Hans Kristensen i samme By … at han, den Karl hos Hans Kristensen, jo havde sagt, at han syntes farlig godt om hende. Og det var jo ikke for det, for, naar den gamle Mads Madsen havde kunnet føde tre Børn ved at lave Træsko, saa maatte Sønnen jo ogsaa kunne det. Det forstaar sig, Raad til Aftægt eller blot Undertag for den Gamle kunde der jo ikke blive paa saadant et lille Sted. Men den Gamle var jo bleven farlig simpel det sidste Par Aar; længe kunde han ikke gjøre det, og se, Marie var jo kun atten Aar, saa det hastede jo ikke med at forandre sig. Hun havde aldrig saadan ligefrem sagt enten Ja eller Nej til den unge Mads Madsen, men paa Ballerne ovre i Stenskoven havde hun bestandig været med ham, og han havde givet baade Kaffe og Thevand, Bajrer og Solbærrom, og han havde fulgt hende hjem langt ud paa Morgenstunden. En Gang var han bleven taab'lig, saadan som det jo sommetidens arriverer for alle Mandfolk, men han havde ladt sig gjenne fra hende, saasnart hun talte skikkelig til ham. Sidste Gang paa S… Marked havde han kjørt hende i Karrousel, hele femten Omgange, danset med hende paa Lars Jensens Dansebeværtning, givet Hindbærlimonade med et Par Stænk Kognak i og været rigtig pæn, da han fulgte hende til Liselyst i