208
Kjærestesorg.
den lyse Morgenstund, da der baade var Sol, Maane og Stjerner paa Himlen paa en Gang.
Nu syntes hun, det var underligt, at hun akkurat var lige glad ved at tænke paa Alt dette, og naar hun tænkte paa at flytte ud i Træskomandshuset i Spodsbjerg som den unge Mads Madsens Kone, saa blev hun saa led ved det, at Alting vendte sig inden i hende. Hun blev gal paa sig selv, fordi Noget i hende hastede langt bort fra Mads Madsen og … tæt ind paa Niels.
Saadant et Bæst! Saadan en Fjolrik af et Mandfolk, der tudede og bad for sig ligesom Kjeldsens Treaarsdreng Peter, naar han skulde have Klø, over det, at han havde været et Svin, som alle Smaabørn er.
Det havde Madam Kjeldsen sagt om ham flere Gange, og Marie havde givet sin Madmoder Ret i, at Niels var en rigtig Tøsekarl.
Rigtignok drak han aldrig Brændevin, det lede Skab, som gjorde Mandfolk saa forbandede, at Maries egen Fader, ellers en skikkelig Mand, havde kløet baade sin Kone og alle sine fem Børn den ene Gang om Aaret, han drak sig fuld, nemlig naar han havde været til Alters. Men det var en daarlig Karl, som ikke i et godt Lag kunde taale en halv Pægl, men laa og labede frisk Komælk ligesom en anden Spædekalv.
Men Niels var lige godt en mærkelig Karl! Saadan som han kunde lægge al Ting ud, naar han fik Kjæften paa Gang. Saadan som han var hjemme i alle mulige Videnskaber! Saadan som han kunde
