33
Tre Fuldmægtige.
Se, det forstod hun godt,
Gudinden saa fage;
hun tillod mig at tage
tre, Fire Kys.
Hun:
Fire Kys?
Her afbrødes Sangen af Latter og en materiel Illustration til Texten.
Klem havde hidtil lyttet med Henrykkelse. Han gjenkjendte fra Gaarsaftenen denne klarinetsnøvlende Bilyd i Sopranstemmen og den sagte Snorken i Pavserne. Hvad Prins Paris sang, forekom ham noget fremmed, men han havde ikke Tid eller Lyst til at tænke videre derover.
Men sig selv ubevidst var han rykket Døren nærmere med faa og forsigtige Skridt, delt mellem erotisk Lidenskab og sin naturlige Rationalisme. Og, medens han lyttede til Duetten:
Maanen sig hæver,
Dagen slutter.
stødte han paa noget, der var for blødt til at være en Dørfylding, og Udbruddet fra dette noget: "Ih saa gid dog ogsaa …" overbeviste ham om, at hans Ven Stam var uundgaaelig, og han udbrød:
"Hvad staar du her og glor efter?"
Stam svarede:
"Du kan faa Klø, hvad Øjeblik du vil. Hvad vil du her?"
"Vi banker paa Døren," sagde Klem.
"Vi!" snerrede Stam.
