100
tænkte: Hvad foregaar der i en Bevidsthed som dette Individs, nu da han staar i tvungen Underdanighedsstilling ret og stiv foran mig, for hvem han næppe har Grund til at nære Sympati? Han lod imidlertid Manden træde af, og idet den store Krop tungt kom i Gang, tænkte han, at denne Organisme var af meget lav Grad; og han erindrede disse Skeletter af Urtidens Pattedyr, der synes glippende Forsøg fra Naturens Haand paa at forene Kraft og Bevægelighed.
Han gik ind i sine Stuer. Han havde to Værelser paa Kasernens første Sal. Det var hans Bestemmelse at arbejde, dernæst at klæde sig om til en Middag for Regimentets Officerer.
Men han blev siddende i sin Arbejdsstol og var i flere Minutter ude af Stand til at samle sine Tanker. Et ejendommeligt Tryk, som han fornam ganske legemligt, nedsættende enhver Funktion, voksede gradvis over ham. Han søgte at klare sig: Det var en Rapport om det forefaldne, der skulde skrives. Godt! Det hed sig, at Bladene allerede vare i Ekstase over denne — som de skrev — seneste Militærskandale. Han havde ingen Blade set. De laa for Resten i hans Kappelomme. Men han gad ikke hente dem, han var for træt.
Han havde iøvrigt allerede mundtlig gjort sin Kaptain bekendt med Affæren. Denne havde trukket Øjenbrynene i Vejret, havde forlangt en skriftlig Indberetning til Regimentet og havde endelig udtalt:
