109
i denne bestaaende Tilstand var overhængende, at ingen Lag forskød sig under dem, intet Svind bag dem lurede paa deres Fald.
Og idet han betragtede sine Kammerater, faldt dyb Tristhed over ham: De snakkede og de drak og de haanede et Pigebarn, hvis Øjne anglede efter en eller anden af Selskabet. De snakkede trygt om Affæren. Og Weber slog sig for Brystet og skreg sit "Sacra!" og han tilføjede, idet hans Øjne søgte Bifald hos Clermont "Je m'en fiche!"
Lidt fra sad en bleg, fed, lidet elegant Herre. Han foldede de brede Hænder om et Krus Øl. Skummet stod som Fraade i det tykke, pelsagtige Skæg.
Weber sprang op "Voila!" En Herre med jødiske Træk nærmede sig dette Bord, hilste og tog Plads.
"Infame Jøde!" spruttede Weber.
Clermont blev opmærksom. "Det er Overretssagfører Jacobs," sagde han, "den bekendte Byggesagfører." De kendte hinanden flygtigt fra Skoledagene. I det samme hilste Jacobs paa ham, nikkede endogsaa.
Den lille Herre ved hans Bord blev derved opmærksom og begyndte at stirre henimod Gruppen.
"Den Karl fikserer os," sagde Løjtnant Faber og vendte paa sig. Men Weber gestikulerede for at komme til Orde. "Kender I han da ikke!" Han nævnede et kendt Redaktørnavn. "Det er den Pøbelhund, der har forhaanet Regimentet idag!" Og han rejste sig saa brat, at Stolen væltede.
