113
De var dygtig til Gynmastik og al Sport. Jeg ser Dem endnu for mig med en Fleuret strakt i Stød, — denne kildne, let vibrerende Klinge — — — — Jeg misundte Dem altid, at De kunde fægte. Jeg ønskede mig alle Dage disse gamle kavalermæssige Færdigheder: at ride en Blodshest, at føre en fin Klinge. Og ud fra dette Synspunkt forstaar jeg, at den militære Løbebane lokker en Mand."
Leo nikkede: "De har vistnok med deres Ord forstaaet og udtømt den hele Sag. Endnu er der nogle af os, som i Modstrid med Tiden fornemme forgangne Seklers ridderlige Betragtning. Jeg forstaar bedre hine Dages Rytter- og Fægtemestermoral end al vor Tids meget borgerlige Bekymring om Husholdning og om Frembringelse. Denne Betragtning var for mig virkelig bestemmende til den militære Løbebane.
Fra hine Tider findes der endnu hos en snæver Kreds af Overklassen et ubevidst Rudiment af Foragt for alt Kræmmerskab, for alt Arbejde i egentlig Forstand. Det er ganske faktisk. Det tunge og betalte Dagsarbejde anses i denne Kreds for simpelt, fornedrende til plebejiske Vilkaar. Det er sagtens en Rest af Rytterens Nomadesynspunkt: Naar han steg af Sadlen, drev han Hesten ind i en Havremark og lod den æde. Hvad angik fremmede Bønder vel ham?
Dette er ganske givet: Hør de Mennesker af den Kreds — de findes i alle Lande — tale om de arbejdende, om de frembringende, og om
