114
de sælgende og omsættende Klasser — om de Klasser, der ikke, som de, blot ride og fægte og bortforpagte deres Jord, — eller administrere et Land. — — De kalde dem for simple, uegnede til Omgangsfæller, Plebejere. De fornemme endnu den blanke Klinges Privilegium i deres Slægt, en ødslere Moral, en større Ligegyldighed for den elementære Nødtørft og Næring."
"Javist," sagde Jacobs. "Det er faktisk nok. Og naar en af disse møder en Klump af den frembringende og sælgende Underklasse paa sin Vej, mod sin Vejs Retning, har han straks en Ridepisk parat."
Løjtnant Clermont smilede, tav. Og Jacobs vedblev. "Der kan naturligvis tænkes, og af enkelte ogsaa opretholdes, en Livsanskuelse, der betragter Livet ganske sportsmæssigt, som en behændig og charmant Leg henover en Bane, — en meget uforknyt stadig Risikeren dette ligegyldige Liv paa smukke Rekorder, — med kavalérmæssig Anstand, selv under de farligste Spring. Denne Opfattelse fører naturligt til ogsaa at regne andres Liv for lidet værd og til at foragte dem, der gerne trælle for blot at bjærge dette Liv.
Men hvis denne kavalérmæssige, sportsmandsmæssige Livsfornemmelse virkelig i hine gamle Tider har været bevidst og vaagen i en enkelt Kaste, da er den ganske sikkert nu i vore Dage bleget, et Genskær, og udelukkende betinget af trygge Livsvilkaar. Det indrømmer De mig sagtens ogsaa.
