115
Men jeg forstaar megel vel, at De i den militære Bane søger en Ramme for saadanne aristokratiske Tilbøjeligheder. De vender som Militær tilbage til Hesten og til den blanke Kaarde. Legemets Ynde, Bevægelighed og Styrke bliver paany noget meget væsentligt. Og Vaabenbrug er virkelig ogsaa, naar den drives for Alvor — nemlig: Krig — farligst, mest pirrende af al Idræt.
Men allerede nu fægter man sædvanligvis med Maske, og man svøber en Læderssko om Klingens Spids. Vor Tid paatvinger enhver sit økonomiske Princip. Alt vurderes om. Der forlanges reelle Værdier. Alle Parasiter søges fjernede. Det er en Tid med sund materiel Stræben. Og man faar ikke Lov til at sigte med en sleben Kaardespids efter et af disse nok saa ubehagelige Plebejerfjæs; næppe nok med en Ridepisk."
Han tav. Ogsaa Leo gik nu i dybe Tanker gennem de mørke Gader, hvor faa Nattevandere med bøjede Nakker traskede forbi dem. Paa en Stentrappe sad en gammel Kvinde indhyllet i et laset Sjal, øjensynlig i dyb Søvn. To Mænd kom hurtigt gaaende. Den ene af dem bar en Byldt, han kastede den til den sovende Kvinde og gik videre uden at vende sig. Men Byldten forsvandt stille under Sjalets Flig.
"Maaske var det Tyve," sagde Jacobs. "Ogsaa de har sagtens deres sportsmæssige Foragt for de stræbende og slidende Arbejdere. Og paa en vis Maade er vi alle Parasiter paa denne grønne Jord, hvis Kulstof og Ilt vi gratis sluge." Han
