199
lingen ude over denne Hob, en egen og sær Position mod disse forenede Skarer. — — —
En Herre sprang rask ud af en Droske og tørnede mod ham, undskyldte sig; han genkendte Overretssagfører Jacobs. Ogsaa denne kendte nu ham og sagde God Aften. "Kom med op og ryg en Cigar," tilføjede han, "jeg skal rejse med et Tog Kl 1240 Klokken er nu først 11. De maa skam være saa elskværdig at holde mig med Selskab en Timestid."
Leo betænkte sig: Han skulde Klokken henad 1 som Ronde inspicere de udstillede Poster. Disse to vaagne Ventetimer stod nu gabende foran ham.
"Desuden", sagde Jacobs, "kan De gøre mig den Tjeneste at overbringe Deres Søster et Dokument, jeg har lovet at besørge i hendes Hænder."
Leo nikkede. Han fulgte Skæret af det Trappelys, Jacobs holdt i Vejret, og som nu bevægede sig opad. Jacobs syntes at være klædt i en Kappe af sort Silke — en Domino. —
Jacobs tændte Lys i et stort Værelse, det indre Kontor. Leo stødte Fødderne mod en lav mørk Genstand, saa' at det var en stor pakket Kuffert. "De skal rejse?" spurgte han.
"Ja vist, det har jeg jo sagt Dem, at jeg skal med et Tog 1240 — sydpaa."
Leo saa nu, at alle Skrivebordets Skuffer vare trukne ud, Papirer flød over alt, laa i store Dynger foran Kaminen, der var stoppet fuld af Aske: store Bunker brændt Papir. Og Jacobs tog
