202
Leo nikkede og lagde Konvolutten i sin Brystlomme.
"Gør mig nu den Tjeneste at hjælpe mig med disse Protokoller. Jeg forsikrer Dem om, at De derved intet ulovligt gør. Men det volder mig Anstrengelse at bære dem hen til Kaminen. Det er ganske private Sager, hvori jeg ikke ønsker fremmede Næser. Alt, hvad der angaar Skifteretten, ligger i disse tre Pakker, som jeg har ombunden med Sejlgarn, forseglet og dediceret mine Kreditorer. Men jeg er ikke meget praktisk og er glad ved Deres Haandsrækning. Tak skal De have."
Og Luerne knitrede om Pakkerne, Bindene aabnede sig, sprængtes, Bladene spærredes fra hverandre, og Bunken spilede sig ud som en Harmonika, store flammende Ark hvirvlede tilvejrs. Jacobs stod og stødte med Støvlespidsen ind i Baalet.
"Se, hvor let det brænder altsammen — selv disse Protokoller, som dog vanskeligt fænge. Saa let udsletter man sin hele Gærning, der ikke var andet end Tal lagte over paa Tal, og som endte paa nederste Side med Deficit. Det forekommer mig, at man kunde have brugt sin Tid bedre.
Og jeg er tilbøjelig til at tro, at vi bærer os ganske taabeligt ad ved saaledes ganske blindt at gaa frem ad den Bane, Omstændighederne, — det vil sige vor Fødsel, vor Familie og det Land, hvor vi nu en Gang boer, — anviser os. Dette er sagtens Grunden til at saa faa driver det meget vidt. Man jager blot fremad ad denne paa For-
