206
paa Dokumentpakken, hvis Omslag bar Paaskrift "Til Skifteretten." Han vendte sig omsider, tog fra en Krog en fuldpakket Haandkuffert, syntes igen at betænkte sig. Der kom et anstrængt Udtryk i hans Ansigt. Brynene trak sig sammen, han vædede sine Læber med Tungespidsen.
Leo pegede paa den store Kuffert, der stod midt paa Gulvet, og spurgte, om han skulde raabe ned til Kusken, at han skulde komme op og hente den; men Jacobs rystede paa Hovedet. "Nej," sagde han, "den Kuffert pakkede jeg under en Forudsætning, der er bristet." Han løftede Laaget. "Se," sagde han. "Denne Kuffert har jeg bestilt helt færdig pakket fra et stort Magasin. Den indeholder fuldstændigt Rejseudstyr for en meget forkælet ung Dame, hvis Smag vedkommende Magasin særdeles godt kender. Jeg rejser imidlertid alene, og kan nøjes med mindre Bagage.
Men nu maa jeg bede Dem følges med mig ned ad Trapperne, for at jeg kan lukke Entredøren af."
Leo fulgte ham ud paa Trappegangen. Der stansede Sagføreren og hængte paa Døren en lille Postkasse. Denne bar en Seddel, der angav, at ingen var at træffe hjemme.
Kusken stod paa Fortoget, lettede paa Kabudsen og holdt Vogndøren aaben. Men Jacobs var stanset. Leo saa i Lygteskæret, at han var meget bleg. "Addieu Clermont," sagde han. Men Stemmen var hæs, brudt Og han syntes med et saa sammensunken og lille i den svære Pels — saa
