Ved en af de yderste Poster traf Løjtnant Clermont Skildvagten, svøbt i sin uldne Kappe, oprejst i Skilderhuset som en Mumie i sin Kiste, med lukkede Øjne og aaben Mund, i dyb Søvn.
Og han undredes over, at Mennesker kunde sove staaende, hvorledes deres Krop, selv naar al Bevidsthed var udslukt, lød Parolen, der bød, at Soldaten bør staa. De var dog blot Slaver, Maskiner — en organiseret Klump. — —
Ogsaa her: Fællestanke, Fællesoptrseden — den store kompakte Masse af tusinde Viljer, der var enige i én Bevægelse.
Og ifølge Systemet var det hans Opgave at uddanne hver en af disse til lydige. Fællesskabet underordnede — hans Opgave som Organiserende. — — —
Saaledes i det mindste gjorde man sin Nytte, om man da forlangte af sig selv, at man skulde gøre Nytte.
Han nærmede sig den sovende Skildvagt. Her sov en Mand paa en Post, der for lange Tider siden havde sit Øjemed, idet der paa
