235
i Ansigtet paa et Tog af revolutionært sindede Mennesker; omend jeg ikke billiger Formen for denne Protest. Men vi alle, alle vi, som endnu ikke er forblindede af de moderne Profeter, vi forstod Dem og Deres Vrede over at se det røde Banner veje, ført fra Sejr til Sejr, Den gode Sag er i vore Dage i Fare. Jeg ved ikke, om De er Kristen, Løjtnant Clermont. Ja, jeg spørger Dem ikke. Jeg er ikke af de nidkære Forkyndere, der gaar rundt og føler Pulsen hos ethvert Menneske, han træffer. Jeg vil blot gærne sige Dem et godt Ord, — om De vil høre mig."
Leo nikkede. Han mødte med megen Sympati dette paa en Gang forlegne og ivrige Menneske, hvis Øjne nu fik Feberglød, som rykkede nær ind til ham, og med rivende Hast sagde Følgende:
"Jeg tager ikke i Betænkning at bekende for Dem, at jeg er en Kristen, og at jeg i Jesu Lære ser den eneste Redning i disse forfærdelige Tider, da det er, som om Alt vendes omkring, da det, som hidtil skjulte sig i Mørke, nu rejser sig i Vælde og Trudsel mod det evige Lys; da Alt fornægtes og Nyt forkyndes fra tusind Talerstole — intet godt Nyt.
I Hobe kommer Mennesker stormende hid og raabe paa Lighed og Frihed. Nabo er ikke i Fred for Nabo, Ven troer ikke Ven. Der fremstaar Profeter, som forkynde, at en ny Tid er inde, de samle Masserne under sig, de raabe, saa alle høre det, at nu skal Verden forandres. Og de forandre virkelig den udvendige Verden, de sø-
