250
Hvede dér og dér. De ventedes med Spænding. Interesser stod paa Spil ved deres Fart.
Det var det store pulserende Liv, der jog forbi ham, medens han uvirksom, uden en eneste Opgave, saa til: Verdens Samfærdsel, Markedernes rastløse Konfluks.
Og med Bitterhed i sit Sind saa han disse Skibe bevæge sig forbi: Han blev tilbage; han havde ingen Fragt at føre. Ingen Mægler gik i Spænding i en fjern Havn og spejdede efter et Skib, der førte ham ombord. — — —
En Formiddag fik han Besøg af Løjtnant Kramer og Baron Güldenkrantz. De anbragte sig hver paa sin Side af ham, medens de fra en af Bastionernes Bænke betragtede Søen, der var i Oprør under en stiv nordvestlig Kuling.
Güldenkrantz var nylig kommet i Garden. Han fortalte diskrete Intimiteter fra Hoffet. Der var kommet en vis afdæmpet Forsigtighed over hans ellers saa støjende Væsen. Han var i civil. Og hans Gangart var en ganske anden end i Uniform: som klæbede hans Fødder fast til Jorden; og han vuggede sig elastisk forover for hvert Skridt.
Kramer sad som sædvanlig bred og mægtig med Haanden knyttet stemt mod sit Knæ. Han saa blankt ud over Brændingen, der kom farende med stort Spektakel og splintredes mod Voldens Værn.
De fortalte Nyt fra Hovedstaden, de seneste Udnævnelser, de drøftede det store Byggekrach.
