30
i hans Øjne af Ida Clermont. Og Bess Nelsson nikkede venligt til Ida, kom hende i Møde og tog hendes Arm. Hun erklærede, at hun var syg, nervøs og forpint. Hun fingerede at have daarlige Fødder og støttede sig tungt til Veninden. Ogsaa Maria Therese Kramer gik nu ved hendes Side. Der laa et Præg af affekteret Ubehag over hendes Ansigt. Hun bøjede Hovedet let og hentydede til Rose Wahl og denne Herbert Höyer, hvis Ansigter bestandig søgte nærmere til hinanden.
Bess Nelsson smilede blegt. Hendes Haar syntes i Solskinnet ganske albino hvidt. Hun sagde: "Se, ogsaa Gordon Marshner er engageret. Altid søger han af Instinkt de sikre Engagementer. — Nu denne franske Cocotte, med hvem ingen af os kan konkurrere."
Mr. Gordon Marshner stod for sig selv. Han holdt Hænderne i Lommen og betragtede sine Lægmuskler, der spændtes under Strømpen. Men lidt borte, midt i Gruppen, havde Madame Duchêne af den franske Legation rejst sig, vinkede let med sin Parasol af fine Kniplinger. Han vendte Ansigtet mod hende. Og Bess Nelsson iagttog med Interesse det korte Glimt, der sprang fra Blik til Blik i Mødet. "Man passer sig aabenlyst," sagde hun, "og allierer sig til fælles Fordel. De uskyldige Raadyr betragte os med Blu. Og jeg, som tænkte, at vi var kommen herud for Sportens Skyld — alene!" Hun vendte sig mod Skrænten, vinkede.
