31
En lille Dreng, der paa sin Ryg bar et Hylster, et Pilekogger ligt, kom løbende. Han løste Hylstret, der indeholdt Golfspillets mange Kølletyper: Støder og Driver, Øse og Sandjern, Hakke og Renser. "Vi er komne herud for at spille," sagde Bess. "De andre skal spille. Jeg er for træt."
"Se," sagde hun, "min dumme Broder kommer nu herop i fuld Mundur." Og hun pegede paa Broderen, Oskar Nelsson, der kom fra Restaurationen, klædt i højrød Rævejægerfrakke. Han havde sine egne Køller, sorterede dem med Omhu. "Ligner han ikke Tjeneren paa et Abeteater?" hviskede Søsteren. Og hun sagde til Ida: "Ida. jeg har ikke set dig i over fjorten Dage. Jeg har savnet dig dybt."
Ida smilede. Men hun erindrede, at Veninden ved hendes to sidste Besøg havde nægtet sig hjemme.
Man samlede sig for at genoptage det afbrudte Spil. Nogle kom i Flok spadserende ind over Grønsværet. Enkelte Par kom paa deres Maskiner pilende fra Vejen, der førte til Indelukket. De hviskede indbyrdes eller lo, eller skændtes. De var næsten alle paa Fornavn, endog Dus. De kendte nøje hverandres Værdi. De blinkede til hinanden bag hinandens Ryg. Alle var unge, sommerklædte, alle elegante og syntes af én Type. Altid færdedes de sammen paa Udflugter — midvinters til Fods milelange Ture over de sølede Veje, — om Sommeren paa Cykle. Eller de traf
