88
rustne Laas. Den gav efter, den svære Port svingede paa sine Hængsler, og en Søjle af Støv vældede ud.
Leo spejdede ind i Mulmet. "Ja," sagde han, "alt staar her endnu som den Gang."
Inde i Vognremisen stod endnu den gamle Rejsevogn, i hvilken, efter Overleveringen, Clermonterne under Rædselsperioden var rejst fra Paris gennem Frankrig og Tyskland. — Nu var de svære Læderremme, der en Gang havde baaret Vognen, brustne, og den var sunken ned mellem sine Aksler. Dog var den bestandig meget høj; fire Trin førte op til Døren. Paa denne var der i den gule Lakering endnu synlige Mærker af Adelsvaabnet, der før Flugten var kradset ud med en Kniv. Ned over den muldne Kalesche hang tætte Slør af Spindelvæv; over Rejseskrinet og Kuskesædets Hynder laa tykke Lag Gibs, drysset fra Portrummets Loft.
Leo vrikkede i Vogndørens Laas, men tøvede. Hans Blik søgte Søsteren.
Hun havde bøjet sig frem. "Se, Leo!" hun pegede paa en Kreds af runde Huller i Vognens Sider, "dette troede vi tidligere var Ormehuller; men nu er Træet smuldret, og flere Steder kan jeg føle Bly. Det er sikkert Mærker af de Kugler, Sansculotterne sendte efter Clermont og hans Søster, da de blev overraskede, nær fangne, paa Vejen til Strassburg." Og hun tilføjede lidt efter: "Men Vognens Sider er af svært og solidt Træ. De havde godt Materiale den Gang. Vognen er
