101
— Det er Spidserne.
Inspecteur Rasmussen sagde:
— Ja, Handelen er blevet én af Fremtidsvejene for Danmark; og man hørte den østjyske Frue sige til Fru Lindegaard:
— Paa Skibet dansede hun to Gange med vores Prins.
Datteren, der pludselig kilede sin Person ind imod Fru Lindegaard, sagde:
— Mon John er med?
»John« var den unge Fryant, hvem Frøkenen benævnede ved Fornavn efter Kjendskab gjennem Bladene, hvor Hr. Fryant junior nævntes ofte, som en Mester paa Tennispladsen.
Cyclisterne kendte ikke Hr. Fryant. De spillede ikke Tennis. Den brunlødede, der var vendt tilbage, talte med sin Ven, da Tømmerhandlerens Frue spurgte Christian:
— Hvor skal de sidde?
Christian svarede:
— De skal spise Klokken syv.
— Hvor? sagde den østjydske Frue.
Christian mumlede noget om, at de vist vilde spise hos sig selv, og Fru Rasmussen, der hastigt havde betragtet sin Mand, sagde:
— Ja, her er jo heller ingen Plads.
— Og heller ingen Mad, sagde Tømmergrossereren, der pludselig raabte til Stine, i en Tone, der mindede om Tømmeroplaget:
— Er der »no'en« Steg?
Den brunlødede og hans Ven havde
