104
Brasen, der blev ved at bukke sig og pludselig raabte han aldeles rasende:
— Men det er ogsaa de Satan til Fruentimmer.
Fru Brasen var løben ud. Hun stod i en Krog af sit Kjøkken. Sit Lommetørklæde kunde hun ikke finde og Taarerne løb.
Tømmerhandleren bredte sig midt i Køkkenet.
— Der er jo Mad, sagde han. Hans Øjne var faldet paa Stegepanden med Duerne, som var anbragt midt paa Bordet. Fru Brasen løb paa én Gang frem, som vilde Herren rane Fuglene.
Men Brasen sagde, og blev ved at bukke sig:
— Ja, de Herrer, ja, de Herrer:
— Hvor Satan, saa send dem op, sagde Tømmerhandleren, der pludselig formildedes og gik op ad Trappen og ind i Spisestuen, hvor han satte sig tungt paa sin Stol:
— Nu kommer Vingedyrene, sagde han.
— Bring dem op, kommanderede Brasen. Fru Brasen havde sat sig inde i Spisekammeret. Det var næsten, som om hun hulkede indvendig, et Øjeblik.
Saa stod hun op. Hun havde faaet en Tanke: Doktoren havde det Filetstykke hængende til den gamle Frues Geburtsdag. Men hvis det skulde nytte, maatte hun gaa selv.
Hun gik ud gjennem Køkkenet:
— Og her sto'er det, sagde hun, idet hun
