149
— Drengen forkjøler sig, sagde hun, saa højt, at alle paa Torvet kunde høre det.
Fra Torvet saa de Gæsterne deroppe løbe rundt som ivrige Skygger. Den østjyske Frøken kom til Vinduet med sin Cyclist, der kogte: Kunst hensatte ham i samme Tilstand som Skørter.
— Der staar de, sagde Frøken Lucie, som havde faaet Øje paa Fryants, og løb tilbage til sin Moder.
Der blev et Spektakel i Salen, hvor alle Stemmer blandedes. Skyggerne deroppe løb rundt med Bordplader og med Bukke. Der var én, som sprang forbi med en Bakke og tabte den med et Bums.
— Det var Christian, sagde Frøken Johnny, der lo:
— Se, se, sagde hun og fulgte Skyggerne med Hænderne. I det midterste Vindue var der ingen Udsigt. Der stod Tømmergrossereren og hans Frue og de var saa brede, at de spærrede. Paa én Gang lød Klaveret igjen og der blev spillet en Galop. Par efter Par dansede frem bag Vinduerne.
— Nu svinger de, sagde en Mandsstemme i en Klynge tæt ved Generalkonsulen:
— Mama, vi gaar derop, sagde Frøken Johnny.
— Men Johnny . . . .
Generalkonsulen sagde:
— Jo, det er maaske bedst, vi takker. Han faar vel sagtens at vide, vi har hørt ham.
De gik alle hen imod Porten, da Frøken Ingeborg paa én Gang greb om Johnnys Arm:
