Side:Sommerglæder.djvu/150

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

150

— Der er Pottemageren, som har lavet mine Kummer, sagde hun.

Johnny vendte sig:

— Hvor, Du? spurgte hun.

— God Aften, Hr. Lassen, sagde Frøken Ingeborg og, idet hun pegede paa Johnny, lagde hun til:

— Det er en Dame fra Kjøbenhavn, som har set Deres Krukker inde hos mig og finder dem saa smukke.

Lassen havde revet Huen af.

— Ja, ualmindelig smukke, sagde Johnny Fryant, der blev ved at sé paa Pottemagerens blege og ligesom sært fortænkte Ansigt:

— Imorgen kommer vi og køber Deres hele Butik, Hr. Lassen.

Frøken Fryant hilste, og hun og Frøken Ingeborg gik videre, mens Johnny sagde:

— Du, han har dog et mærkeligt Ansigt.

Men Lassen knugede paa en Gang sin Kones Haand:

— Katrine, sagde han blot — to Gange, til hans Stemme brast.

Hr. og Fru Fryant var naaede til foran Porten:

— Men det er jo Fru Brasen, sagde Fru Fryant venligt og standsede.

Fru Brasen fór sammen:

— Ja, jeg staar og hører po, sagde hun. Hun havde staaet udenfor paa Gaden og sét op til sit eget Hus: hun havde ikke turdet gaa op i Salen.

— Vi skulde sige Dem Tak for Mad,