151
sagde Fru Fryant: det var jo saa udmærket.
— Aa, var det, sagde Fru Brasen, der pludseligt fik Vand i sine Øjne.
Alle de andre rakte hende ogsaa Haanden:
— Udmærket, sagde Frøken Johnny.
Fryants vare lige inde ad Porten, da Fru Brasen satte i at løbe:
— Brasen, Brasen, sagde hun, da hun var naaet til Køkkenet:
— Det goer nok, det goer nok; og midt i sin Fortælling om Generalkonsulens begyndte hun at græde.
Generalkonsulens vare komne op ad Trappen. I Døren til Salen stod Inspecteuren og Fru Rasmussen, uden at røre sig, som et Par Støtter:
— Tillader De, vi kommer forbi, sagde Generalkonsulen meget høfligt, og Parret Rasmussen flyttede sig det nødigste, mens Selskabet gik ind i Salen, hvor fem Par svingede rundt paa Gulvet.
— Hvor er Champagnen? sagde Fru Graa, der lod, som hun ingen havde sét, og hun løb ind i Dagligstuen, hvor et Par Propper sprang.
I Salen var alle hørt op at tale. Man hørte kun Musikken og de dansendes Trin.
Sangeren havde pludseligt rejst sig fra sin Stol. Paa Stolen ved Siden af laa hans Roser. Fru Therkildsen i rødt Brokade traadte paa én Gang hen imod Kunstneren, da det lod til, han vilde gjøre et Skridt.
— Er her ingen, vi kjender, sagde Generalkonsulinden halvhøjt.
