52
Men en Dame, der hængte fast paa Vogntrinet med sin Kjole, standsede Strømmen, indtil hun kom løs med et Hvin. En Familiefader, som var ledsaget af Hustru, tre Børn og Barnepige, trængte sig frem, hen til Skjænken, og bad om de Værelser, han havde bestilt.
Brasen, der var bleven ganske rundøjet, sagde:
— Ja, er det Dem, der har bestilt?
— Jo, nu skal vi hitt 'et; og han gav sig til at rode rundt i en gammel Cigarkasse, hvor han opbevarede Badekorrespondancen.
— Jeg er Inspekteur Rasmussen, sagde Familiefaderen, der talte vægtigt, som den, der er vant til at staa for Styret i en aandelig Bedrift.
— Jo, sagde Brasen, der blev ved at rode i sin Kasse.
En Frue, der havde tilbagelagt Rejsen i en mørkerød Slæbkjole med Udringning, satte sig haardt i en Stol ved Bordet og sagde til sin Mand, der var lille, blond og nærsynet:
— Hans, jeg sagde Dig det. Jeg maa strax paa mit Værelse.
Ogsaa Hr. Hans Lindegaard havde bestilt Logis og spurgte om sine Værelsers Nummer.
— Jeg har det, sagde Brasen, der var glorød i sit Hoved. Han havde i Cigarkassen fundet noget Papir med »Rasmussen.«
Men Hr. Lindegaard blev ved at spørge
