Spring til indhold

Side:Sommerglæder.djvu/54

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

54

Hr. Lindegaard med Frue havde faaet Nummer seksten, hvorfra Fruen allerede ringede. Fru Brasen fløj hen til Lemmen og raabte ud i Køkkenet, at Eleven maatte løbe derop:

— Tag et Forklæde po, raabte hun og lukkede Lemmen.

— Der er min Kon' sagde Brasen, der slap Cigarkassen, hvori alle Brevlapper flød.

Fru Brasen sagde, mens fire andre Damer ogsaa forlangte Værelser, til Enkefruen:

— Jo, det er Nummer tolv i Annexet; og ogsaa hun, der var svagøjet af Damp og Sod i sit Køkken, gav sig til at rode rundt i Cigarkassen:

— Ja, det var galt, det var galt med Brasen og den Brevskrivning. Og hvad kunde det nytt', at Sørensen havde hjulpet til?

Den ene af de fire Damer, som var Kommunelærerinder, sagde:

— Vi skrev for en Maaned siden.

Og Brasen, der sad paa Stolen med Puden, sagde:

— Jansine, dem har Sørensen …

… Jens løb foran Inspecteuren med Familie og Barnepige gennem Gaden ned imod Annexet.

Han var barhovedet og raabte til alle Butiksdøre:

— Det er de Rejsend', raabte han. Han var iført Vest og et Par mørkegraa Buxer med en lysegraa Lap paa Stedet, hvor man