63
Fru Therkildsen, der i sin Thepavillon broderede paa Klæde efter Naturen og hjælpende Monstre, havde ved Synet af Vognen rejst sig i ét Sæt og nærmest fór op igjennem sin Have.
— Therkildsen, Therkildsen, raabte hun midt i Gaarden, saa en af Svendene kom ud paa Bagtrappen:
— Hent Konsulen, sagde Fruen, og Svenden løb ind fra Fruen, som han aldrig, ikke i tre Aar, havde hørt raabe.
Konsulen kom ud paa Trappen.
— Therkildsen, sagde Fruen: kom ind. Og da de vare naaede ind i Entreen, sagde hun:
— Fryants er her.
— Hvor, sagde Konsulen.
— Her, Therkildsen, sagde Fruen: de kom kjørende nu. Med Kufferter paa Vognen.
En Tankestorm hvirvlede gjennem Hjernen paa Fru Therkildsen.
— Generalkonsulen? spurgte Therkildsen og understregede »General«.
— Ja, Therkildsen.
Fruen tav et Øjeblik: i ti Aar havde hun kjæmpet møjsommeligt for fra Sønnernes Lejlighed i B-Kvarteret at naa ind i den store Børskreds, hvis Midtpunkt var Fryants.
Saa sagde hun:
— De kan jo umuligt bo hos Brasens.
Hr. Therkildsen saá paa hende et Øjeblik:
— Ellers er det jo os ligegyldigt, sagde han.
