74
— Jeg maa ha' af Skuffen, Brasen.
Brasen aabnede Pengegjemmet.
— Der er ingen, sagde han.
Og mens han lo, raabte han ud i Skænkestuen:
— Er der nogen, der kan laan' mig en Daler?
En af Kreaturhandlerne spurgte ovre fra Bordet:
— Er 'et Alvor, Brasen?
— Gu' er 'et Alvor; og Brasen raslede lidt med Ørestykkerne i den tomme Skuffe: Sé selv, Godtfolk, og tæl efter.
Kreaturhandleren fik en Tegnebog frem, der var trind og fed af mange Sedler.
— Laan mig tre, sagde Brasen, der fik dem.
Og Lemmen blev lukket igjen.
Fru Brasen tænkte paa Generalkonsulens Mad.
— Det kunde blive Hummer, ja Hummer med Asparges til Millemret (alle e'er blev til i'er i Fru Brasens Tanker nu) . . . . .
— Og Hummeren kunde Stine rende efter hos Therkildsen. For hun havde sét det paa Konsulen, at han gav dem 'et nok; og det var ikke saadan med den »kuntante« Mønt at løbe med mellem Fingrene.
Hun kaldte paa Stine, og pludselig tænkte hun paa Stegen, at Martin, han havde sine Duer; og medens Stine løb, raabte hun paa Martin, der stadig var med Tornyster og som vilde have Pengene for Duerne strax:
