84
Og pludselig raabte han ud gennem Lemmen:
— Pebr' Suppen, Jansine.
— Ja, svarte Fruen: Peber, Peber, gav hun Ordre til Køkkenpigen og vendte sig fluks til Eleven:
— Kom Fisken po?
Oppe i Spisestuen var Fru Lindegaard ankommet med Hans. Fruen betragtede Bordet gjennem en Stanglorgnet og sagde:
— Hans, gaa ned og hent os et Par Servietringe.
Da Hr. Lindegaard kom ned, laa Brasen atter i Vinduet. Paa Anmodningen om Servietringene, raabte han paa Christian, mens Fru Brasen, der løb til Lemmen, sagde:
— De ligger i Spisestuen. Og Hr. Lindegaard gik.
Paa én Gang sagde Brasen:
— Det var Sager.
Han havde paa Gaden set den østjydske Frue og hendes Datter, som var under Storoprykning i Table d'hôte-Rober og ru Handsker langt op af Armene.
— Hun er velskabt, sagde Brasen, helt ud paa Torvet til Doktoren, der kom gaaende. Mandfolket i ham glemte helt Forretningen.
Frøkenen nikkede under sin Parasol, idet hun gik ind ad Porten, tre Skridt efter sin Moder, og løftede sin Kjole en Kjende, vistnok af Hensyn til de toppede Sten:
— Ja, nu skal der vel spises, Hr. Brasen, sagde hun og smilte.
