85
Paa Trappen mødte hun den brunlødede og hans Ven og blev pludselig let rød. Men de to Herrer, der var i Eftermiddags-Dress, tættilknappede og med middelstore ægte Perler i sort-hvide Brocades four-in-hand, traadte helt ind imod Væggen og hilste kun ved at bøje deres Hoveder.
Da de to Damer kom ind i Spisesalen, sagde Datteren:
— Hvor skal vi sidde? og efter at have betragtet Bordet, sagde hun, saa højt at de to Venner kunde høre det:
— Mo'er, Dugen ligner et Par ustrøgne Lagener.
— Hvor sidder De? spurgte Fru Lindegaard, hvis hele Person udduftede »nyslaaet Hø« fra Carlsruhe.
— Jeg véd ikke, svarede Frøkenen, der maaske ønskede at trække Tiden lidt ud; men de to Venner blev staaende i Hjørnet, rankskuldrede og uden at betragte nogen af Selskabet.
— Vi sidder her, sagde Fru Lindegaard til Frøkenen, mens hun pegede paa deres Pladser, med en lidt svær Haand, og lod Blikket et Nu glide hen over Herrerne, hvorpaa hun, lidt irriteret, føjede til:
— Hans, hvor er Ringene?
— De kommer vel, sagde Manden.
Frøkenen, der besluttede sig til at tage Plads ved Siden af Hr. Lindegaard og som undersøgte Knive og Gafler, sagde:
— Her er snusket.
Fru Lindegaard Lagde til, maaske som Resultat af en ukjendt Sum af Tanker:
