94
bleven meget rødhovedet i den stærke Nærhed af de østjydske og de Lindegaardske Skørter, havde hentet et Dusin Rundstykker paa Bufetten:
— Tak, sagde den østjydske Frøken, og greb koket Rundstykket fra Sportsmanden som en lille Boldt.
— Kommer der Fisk? sagde den fjerde Lærerinde i Rækken, mens Stine kom løbende med nogle Conserves-Hummer, som Fru Brasen havde rørt sammen med nogle Fiskeboller:
— Hvor de spiser, sagde hun.
Hele Køkkenet var fuldt af tømte Gryder og brune Kartofler og skidne Tallerkener:
Det var Stegepanden med Kyllingerne, der stod midt paa Gulvet:
— Nu faar de Hummer, sagde Fru Brasen.
Christian tog et andet Fad og løb igjen efter Rødvin til den brunlødede og hans Ven, som fik den og drak Rødvinen med Vand.
Ved hele den ene Side af Bordet talte man om Cycler.
Fru Lindegaard cyclede ikke. Hun fandt det ikke klædeligt. Men hun interesserede sig for Væddeløb:
— Vi boer jo tæt ved Banen, sagde hun; den østjydske Frøken derimod cyclede meget langs Kystvejen:
— Der er et rædsomt Mudder om Aftnerne, sagde hun.
Den anden Cyclist talte om Ringe og en ny Konstruktion af Lygter. Den ene