37
stemmende med hensyn til udvælgelsen af ofre, medens Lensing-gruppen i Kolding foretog de fornødne undersøgelser.
Angående forholdene i provinsen har tiltalte yderligere forklaret, at det efterhånden ikke var muligt for ham selv at tage ansvaret for udvælgelsen af ofre og objekter uden for København, hvorfor han pålagde Schwerdt at foretage den udvælgelse efter forhandling med de stedlige tjenestesteder. Schwerdt nægtede imidlertid at påtage sig opgaven, hvorefter, som foran anført, Schwitzgebel fik denne opgave, idet han skulle følge tiltaltes retningslinier.
Da Schwerdt i efteråret 1944 var blevet afløst af Issel, påhvilede den nævnte opgave ham, der også havde fået pålæg om at følge tiltaltes retningslinier. idet han ligesom Schwitzgebel skulle holde tiltalte underrettet om aktionerne.
I den sidste del af besættelsen fik han det indtryk, at Issel ikke indberettede samtlige aktioner og satte sig i den anledning 1 forbindelse med Best og Pancke.
Ved afgørelsen af, hvilke ofre og objekter, der skulle udvælges, forlangte han, at de pågældende skulle være skyldige, det vil sige have forbindelse med modstandsbevægelsen, og de nødvendige oplysninger til afgørelsen heraf fik man gennem politiets arbejde.
Ved tiltaltes ankomst hertil var en del tyskere tilknyttet terrorgruppen. Over for Berlin fremsatte tiltalte krav om, at også dansktalende blev knyttet til den, for at han kunne anstille forsvarlige undersøgelser inden en aktions foretagelse.
Selv tilforordnede han som tidligere forklaret Huf gruppen, og meget muligt i februar—marts blev danskerne Købbe og Kieme knyttet til den. En overgang var der en nordmand med i gruppen, og senere beordrede Pancke nogle danskere fra Schalburgkorpsets efterretningsvæsen hl at gøre tjeneste i gruppen. Tiltalte så i og for sig med uvilje herpå, idet han foretrak folk, der ikke var med 1 politiske stridigheder. Efter folkestrejken i juli 1944 blev der på foranledning af Best fra R. S. H. A. sendt forstærkninger her til landet.
Med hensyn hl gennemførelsen af modterroren har tiltalte endvidere forklaret, at man bestræbte sig for, at der blev en lokal og tidsmæssig sammenhæng. Umiddelbart efter at et drab var sket, lod tiltalte foranstalte et drab inden for samme lokalitet; det lykkedes dog ikke altid at lade modaktionen følge umiddelbart efter, fordi man ikke havde egnede emner parat. Når sprængninger havde fundet sted, blev der foranstaltet sprængninger inden for den pågældende by.
Tiltalte har institueret de såkaldte „officielle sprængninger“. Når det var konstateret, at der fra et hus var skudt på tyskere, eller at der var huset terrorister, eller at der havde været våbenlager i huset, eller endelig at førende personer inden før modstandsbevægelsen havde været skjult i huset, gav tiltalte ordre til sprængning af huset og lod derefter bekendtgøre, at sprængningen havde fundet sted og baggrunden for den.
Angående forholdet til Best har tiltalte yderligere forklaret, at denne var bekendt med tiltaltes synspunkter med hensyn til modterror, og disse synspunkter var til dels et resultat af hans samtaler med Best, under hvilke denne gav udtryk for, at arbejderførere ikke måtte antastes, idet man skulle undgå uro blandt arbejderne. Ej heller måtte kongehuset røres.
