41
gik det, at de pågældende, såfremt krigsretternes virksomhed havde været opretholdt, efter al sandsynlighed ville være blevet dømt til døden.
Ordren lød blot på, at de elleve under transporten skulle dræbes, men den tekniske gennemførelse overlod han til Bunke.
Tiltalte ønskede, at man over for offentligheden skulle opretholde den version. at det drejede sig om et mytteri, og i den erklæring, som Best udsendte over Panckes tjenestested efter forhandling med tiltalte, blev det da også meddelt, at det drejede sig om drab under flugt.
E. (VIII)
Tiltalte har forklaret, at han af Pancke fik at vide, at politistyrkerne i de fire største byer skulle anholdes og interneres, men han hørte ikke noget om deportationer. Tiltalte var i og for sig mod politiets internering, som blev militært begrundet.
Den 19. september fik tiltalte af Pancke ordre til at sætte sig i forbindelse med Kaltenbrunner angående modtagelsen af politifolkene. Han satte sig om eftermiddagen i forbindelse med R. S. H. A. og talte med Müller, der meddelte, at de forbigående ville blive modtaget 1 Neuengamme som krigsfanger.
Da tiltalte erfarede, at løftet om, at de skulle blive behandlet som krigsfanger, ikke opfyldtes, rejste han gentagne gange til Berlin for at udvirke en ændring i forholdet. Det blev i Berlin gjort gældende, at værnemagten ikke ville anerkende politifolkene som krigsfanger, og at de på grund af arbejdet i S. S.-lejrene kun kunne anbringes der på krigstid, hvad tiltalte var imod, idet han under en ændring af den militære situation her i landet ville medvirke til, at de kom tilbage hertil.
Her fra landet var man uden indflydelse på, i hvilken lejr politifolkene skulle anbringes.
Her i København havde hans folk kun at gøre med akternes sikring og udtagelse af de personer, som sikkerhedspolitiet var interesseret i. I provinsen havde hans folk ganske vist ledelsen af aktionen, men det er Pancke og ikke tiltalte, der har givet hans folk ordren.
F. (IX)
Tiltaltes forklaring går ud på, at der i Tyskland gjaldt særlige regler for behandlingen af asociale og vaneforbrydere, som man anbragte i koncentrationslejre. Da det danske politi var fjernet, og tyskerne også fik til opgave at bekæmpe kriminaliteten, kom der vist nok fra ordenspolitiet det forslag, at man som led i kriminalitetens bekæmpelse skulle anholde og internere asociale og vaneforbrydere, navnlig sortbørsfolk havde i så henseende gjort sig bemærket. Efter aftale mellem Pancke og tiltalte blev det derefter besluttet at foranstalte razziaer, som gennemførtes af ordenspolitiet med deltagelse af B.d.S.'s folk. Tiltalte gav vist nok sine direktiver til Zechenter, som til sin hjælp fik afdelingsleder Hermansen, som havde større erfaring i razziaer. Razziaerne blev foretaget på steder, hvor sortbørsfolk almindeligvis holdt til, medens vaneforbryderne blev anholdt på deres bopæl efter en forudgående undersøgelse af det danske politis kartoteker. I hvert fald i begyndelsen kan man ikke have foretaget nogen omhyggelig undersøgelse med hensyn hl de anholdte, inden de sendtes til koncentrationslejre i Tyskland. Det havde været tanken at beholde i hvert fald vaneforbryderne her i landet, men forskellige forhold bevirkede, at man opgav det.
