46
For at kunne opfylde denne sin pligt havde han regelmæssige møder med Bo- vensiepen, hvor man drøftede modstandsbevægelsens aktioner og de modforan- staltninger, der skulle træffes fra tysk side. Tiltalte har måttet erkende, at han ikke blot har udøvet et faktisk tryk på Bovensiepen ved sin nærværelse her i landet, men at han også til tider har måttte give denne et „incitament“, fordi Bovensiepen principielt var modstander af den camouflerede modsabotage. Til- talte interesserede sig ikke for enkelthederne ved modsabotagen, men kun for, at der blev en vis balance mellem aktionerne fra begge sider. Navnene på objekter, som Bovensiepen under deres møder forelagde tiltalte, sagde ham intet, og han protesterede derfor ikke mod dem.
Tiltalte har endvidere måttet erkende, at han som objekter for modsabo- tagen har udpeget de i anklageskriftet anførte, derimod benægter han at have opgivet Bovensiepen navne på personer som emner for drab, og dette ses ikke af det oplyste tilstrækkeligt godtgjort, hvorfor han for så vidt vil være at frifinde.
Endelig har tiltalte erkendt, at han har ladet danskere fra Schalburgkorpsets E. T. overføre til forstærkning af den „Sonderkommando“, der havde til direkte opgave at gennemføre modsabotagen.
Det må efter det oplyste antages, at tiltalte ligesom Bovensiepen og Best principielt var modstander af den camouflerede modsabotage, og at han ligesom disse også har bestræbt sig for at begrænse den. Endelig må det antages, at til- talte også har stået under tryk fra forskellig side, navnlig sin direkte over- ordnede Himmler, hvorved bemærkes, at trykket sikkert har virket særlig stærkt på tiltalte, som med sin mangelfulde uddannelse følte sig usikker i sin embeds- virksomhed.
Med disse bemærkninger vil tiltalte herefter være at anse skyldig 1 dette forhold.
Angående v. Hanneken.
Efter de foreliggende oplysninger må det antages, at tiltalte under sine
daglige telefonsamtaler med Best, hvorunder sabotagen mod den tyske værne-
magt og dennes ejendele blev drøftet, har forlangt underretning om, hvilke
modforanstaltninger fra tysk side der var truffet, og at han derved har lagt et
stærkt pres på Best. Tiltalte, der deltog 1 det oftnævnte Hitlermøde den 30.
december 1943, og som løbende holdtes underrettet om, hvilke modforanstalt-
ninger der blev truffet fra tysk side, måtte herefter være klar over, at det af
ham udøvede pres udløste aktioner, der lå indenfor rammerne af den af Hitler
givne ordre til camoufleret modsabotage.
Tiltalte har måttet erkende, at han under kritiske situationer har meddelt Best, at han måtte foretage indberetning til O.K. W.,, hvis sabotagen i Dan- mark fortsatte eller steg. Han har derved lagt et særligt stærkt pres på Best, der må antages at have næret stor frygt for overkommandoens reaktioner.
Ved det oplyste findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte også har udøvet et pres på Pancke med hensyn til iværksættelse af modsabotage, eller at han har givet den i anklagen anførte ordre til forespørgsel hos Hoff- mann, og tiltalte vil derfor for så vidt være at frifinde.
Efter det foreliggende må det antages, at tiltalte selv har været under et stadig tryk af den tyske overkommando, over før hvilken han var ansvarlig for
