51
A.
Til byretsdommens bemærkning om, at det af sagens oplysninger fremgår, at tiltalte Best i 1940—42 tog aktiv del i forhandlingerne om deportation af de franske jøder, bemærkes, at det af et notat, dateret 19. august 1940, fremgår. at tiltalte ikke har rejst nævnte spørgsmål, men at den tyske gesandt i Paris. Abetz, under en samtale den 17, august 1940 anmodede tiltalte om i dennes egenskab af chef for militærforvaltningen i Frankrig at forberede fjernelsen af alle jøder fra det besatte område.
Til supplering af dommens bemærkninger angående dette anklagepunkt skal dernæst følgende anføres:
Den 19. april 1943 modtog tiltalte et telegram, hvori det tyske udenrigsministerium bad ham afgive en redegørelse vedrørende jødespørgsmålet i Danmark, indeholdende oplysning om, hvorvidt jøder indtog betydende stillinger eller iøvrigt udøvede indflydelse f. eks. indenfor handelen med Tyskland. Yderligere anmodedes tiltalte om at tage stilling til det spørgsmål, om man nu ikke uden at styrte regeringen Scavenius ud 1 alvorlige vanskeligheder kunne fremsætte bestemte krav overfor denne vedrørende jødespørgsmålet, Som svar herpå afsendte tiltalte det i dommen nævnte telegram af 24. april 1943, hvori han tog afstand fra indgriben mod jøderne, idet han særlig fremhævede, at en undtagelsesbehandling af jøderne i første række ville blive betragtet som et angreb på Danmarks .forfatning og derfor ville støde på modstand hos alle den danske stats forfatningsmæssige faktorer og — som statsminister Scavenius lejlighedsvis havde ytret — ville medføre regeringens tilbagetræden og umuligheden af at danne en ny forfatningsmæssig regering. Endvidere fremhævede han i telegrammet, at jøderne hverken politisk eller økonomisk havde mærkbar indflydelse i Danmark, at tyske interesser ikke for tiden krævede forholdsregler overfor jøderne i Danmark, at øjeblikkelige foranstaltninger overfor jøderne under hensyn til disses ringe antal og betydning ville forekomme ubegrundede og uforståelige, samt at deres ringe antal og den omstændighed, at de fleste af dem boede i København, ville gøre det let senere at træffe en omfattende ordning af jødespørgsmålet, som allerede forberedtes gennem hans medarbejdere.
Tiltaltes i dommen nævnte telegram af 8. september 1943 har følgende ordlyd:
„Jeg anmoder om at følgende Indberetning ufortøvet må blive tilstillet Herr Rigsudenrigsministeren:
Under henvisning til Deres Telegram — — — af 19.4. 1943 og til min beretning af 24.4. 1943 — — — meddeler jeg på Grundlag af den nye Situation følgende om Jødespørgsmålet 1 Danmark: Ved en konsekvent gennemførelse af den nye Kurs i Danmark må der efter min Opfattelse nu også tænkes på en Løsning af Jødespørgsmålet og af Frimurerspørgsmålet i Danmark. — De hertil nødvendige Forholdsregler måtte tages endnu under den nuværende Undtagelsestilstand, idet de på et senere Stadium vilde fremkalde Reaktioner her i Landet, der ville medføre, at der påny måtte indføres almindelig Undtagelsestilstand under formentlig ugunstigere Forhold end i Dag. Navnlig vilde — som jeg ved fra talrige Informationer — en eventuelt bestående forfatningsmæssig Regering træde tilbage, ligesom Kongen og Rigsdagen vilde ophøre med fortsat at medvirke ved Regeringen
af Landet. Desuden måtte der vel regnes med en Generalstrejke, idet4*
