Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/201

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

195

kan blive paahørt med Interesse af tilsyneladende fuldkommen ligegyldige Medrejsende og derefter blive gengivet til Vedkommende.

Hvis De derimod i en Kupé kommer til at overhøre Meningsytringer om Dem selv eller nogen af Deres Nærmeste, bør De ikke sidde tavs og stille og høre paa det. De har da den selskabelige Pligt at give til Kende, at De er nærværende, helst paa en Maade, der for alle parter glider let hen over det Pinlige ved Situationen.

Det gør et behageligt Indtryk, naar man under en Jernbanerejse, efter at have læst sine Aviser og Ugeblade, tilbyder dem til sine Medrejsende.

Naar Udlændinge, der paa Grund af deres Ukendskab til Sproget synes at være Forlegenhed under en Jernbanetur, er det elskværdigt at træde hjælpende til med de Sprogkundskaber, man har.

Selvfølgelig er det ogsaa velopdragent at lade en ældre Dame eller Herre faa Deres surt erhvervede Plads i en overfyldt Jernbanevogn, men maaske er det mere, end man kan forlange af menneskelig Godhed.

Det virker hensynsfuldt at hjælpe sine Medrejsende med Anbringelse af deres Rejsetøj og Pakker i Nettet.

Vær ikke altfor ubeskeden med at tage Bagage med ind i Kupéen til Gêne for Medrejsende. Man vil dog nødig gøre sig fortjent til den Ironi, hvormed en Rejsende, der hjalp et Par Damer med Anbringelsen af et Utal af store Genstande, høfligt spurgte: „Men jeg ser ikke Deres Klaver.“

Det er et stadigt Stridsspørgsmaal, om man kan belægge en Siddeplads i en Kupé ved at anbringe en Rejsetaske e. l. paa den, og derpaa forføje sig bort. Det synes nu, som en Nyankommen har Berettigelse til at bemægtige sig den. Dog, hvis den første Besid-

12*