Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/202

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

196

der kommer tilbage og er ubehagelig, maa man hellere vige pladsen end begynde paa en Ordstrid.

Det Forhold mellem Rejsende, der giver mest Anledning til Meningsforskel, er Lufttilførslen. Den Ene vil have Vinduet op, fordi Luften er trykkende, den Anden vil have det lukket, fordi det trækker. Efter Reglementet maa der ikke aabnes Vinduer til Vindsiden, saa at Den, der negter dette, har Ret.

Iøvrigt er det ogsaa mest humant at give efter for Den, der frygter Træk, maaske paa Grund af Gigt. Beklumret Luft fører ikke saa slemme Følger efter sig.

Ved den Slags Smaakonflikter maa man altid raade til at være den Eftergivende. En Rejse faar før eller senere Ende, og ved at skændes, opnaar man som oftest kun at trække det korteste Straa efter tilmed at have gjort et ubehageligt Indtryk.

Det virker paa en Rejse, særlig naar den er kortvarig, ikke tiltrækkende at se Medrejsende trække Konfektposer og Frugt frem og give sig til at spise. En Dame, der i en Jernbanekupé gnaver paa en Pære og kaster Kærnehuset ud ad Vinduet, vil ikke hos Medpassagererne bibringe Indtryk af at have nøjere Kendskab til god Tone.

Sporvogne. Forholdet mellem Passagererne indbyrdes bliver omtrent ens i Sporvogne og Jernbaner.

Det er altid høfligt og kønt, naar Herrer rejser sig for at afgive deres Plads til en Dame, særlig en ældre Dame. Men da Damer og Herrer efterhaanden færdes paa helt ligeberettiget Fod, kan denne Høflighed ikke mere kræves og forventes, men maa modtages af en Dame med en erkendtlig Tak.

Har De vekslet nogle Ord med en Dem ubekendt Sidemand i en Sporvogn, bør De hilse paa Vedkommende, idet De rejser Dem.