Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/209

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

203

Naar man ryger i sit Forretningslokale og faar Besøg, maa man, hvis man ønsker at blive ved dermed, byde den Besøgende en Cigar eller Cigaret og, hvis han afslaar den, bede om Tilladelse til fremdeles at ryge.

Man kan ikke ved et Selskab, der afholdes paa et offentligt Sted, ved Bordet begynde at ryge og byde sin Dame en Cigaret, uden først at have indhentet Sanktion dertil af Vært eller Værtinde. Heldigst er det, naar Initiativet dertil udgaar fra en af disse.

En Herre maa ikke gærne tænde en Cigar i Følge med en Dame, med mindre det er om Aftenen kommende fra Selskab. Det vil altid være høfligt først at indhente hendes Samtykke.

Damer ryger sjælden paa offentlige steder — endnu.

Trængsel. Naturligvis bør man helst undgaa at komme i Trængsel, især ledsaget af Damer og Børn, men det er jo ikke altid, det lykkes.

Naar man absolut skal frem i Trængsel, f. Eks. for at komme til sit Hjem eller naa et Tog, bør man anlægge sit mest forekommende Væsen og helst se at naa sit Maal ved under mange Undskyldninger at anslaa en spøgefuld Tone. Med Magt og Krasbørstighed kommer man ingen Vegne i en vrangvillig Menneskemasse.


ARBEJDSSTEDET. Af hvad Art Arbejdsstedet end kan være, er det af største Betydning, at der, som i al anden menneskelig Omgang, overholdes en human og sømmelig Tone.

Forholdet mellem Chef og Personale. En Chef bør sørge for, at hans Undergivne betragter ham ikke alene som et nødvendigt Onde, men som et Menneske, ja, helst som en Ven, hvem man i et givet Øjeblik med Glæde vil vise en Tjeneste, hvis man kan det. Finder