46
nyder. Ilde anbragt Stolthedsfølelse har foraarsaget megen Misforstaaelse her i Verden og derfor megen unødig Sorg.
Husfæller bør ikke kritisere de Andres Venner, ikke bestandig hakke paa dem, og selvfølgelig især ikke vise sig uvenlig imod dem, det være sig en seksaarig Skolekammerat eller en bedaget Olding. Alle bør føle sig velkomne ved Husets Arne, naar de staar En af Beboerne nær.
Der skal Talent til alt her i Verden, ogsaa til at være Ven paa rette Maade. Det er nemlig ikke gjort alene med at pleje Omgang, det vil sige veksle Indbydelser med sine Venner. Man skal leve med i deres Glæder og Sorger, tage Del i deres Ængstelse ved Sygdomstilfælde, deres Feber ved Børns Eksaminer, deres Forhaabninger ved de Unges Giftermaal o. l. Man skal føle sammen med dem. Denne Ævne for Venskab er undertiden medfødt, oftere ikke. Men man bør fremelske den hos sine Børn, saa vidt man formaar det. Ingen indre Glæde vil kunne være større for dem senere i Livet end at kunne føle denne Meddelagtighed i sine Venners Ve og Vel.
Uvenskaber vil naturligvis indtræffe af og til, i Særdeleshed hvor man holder meget af hinanden og tager sig smaa Uvenligheder og Hensynsløsheder nær, men man bør da ikke fæste sig for stærkt ved dem og ikke tage i Betænkning at række Haanden ud til Forsoning.
Gaa ikke letsindigt løs paa vanskelige Eksperimenter, der let kan føre til Sammenstød, saasom at rejse sammen, føre Hus sammen, leje en Sommerbolig til Venner, laane dem et Sommerkøretøj, betro dem elsket Hund eller Papegøje o. l. De vanskelige Ting, der ikke kan undgaas, som f. Eks. at arve sammen eller faa en Datter gift med en labanagtig Søn af gode
