Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/76

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

70

pige om Natten. Man skal ikke tro, at de trænger til Føde i Nattens Løb, og man skal roligt lade dem skrige i et Par Nætter, saa er det forbi, og de er vænnede til at sove, til Morgenen bryder frem.

Naar Børn er blevet et Par Aar gamle og derover, maa man ikke forstyrre deres vaagnende Sjæleliv ved at opvække Rædsel hos dem, et Middel i Opdragelsen, som heldigvis ikke mere er saa hyppigt brugt som forhen. I Barnets let vakte Indbildning antager f. Eks. Mørket en næsten haandgribelig Karakter, der skræmmer dem stærkt. Luk aldrig et lille Barn inde i et mørkt Rum som Straf. Rædslen kan virke næsten lammende paa Nervesystemet.

Sig aldrig til et Barn, at Bømanden kommer og tager det, hvis det gør saa eller saa, eller andre skræmmende Ting hentede i Fantasiens Verden. Frygten for fremmede Mennesker vaagner hos Barnet samtidigt med, at det begynder at kende og elske sine nærmeste Omværende, og selv naar de bliver lidt større, skræmmes de let af enhver ydre Ting, en Maske, en stor Hund eller et par blaa Briller. Pludselige stærke Lyde som en Jernbanefløjte eller en elektrisk Klokke virker ogsaa skræmmende paa dem.

Glem aldrig, naar De har et lille Barn, hvor let bevægeligt dets Nervesystem er, og søg at modarbejde dets medfødte Frygtagtighed med klare og kærlige Forklaringer.

Vær klar over, at et lille Barn er glad over andre smaa Børn, overhovedet føler Tryghed og Glæde overfor alt, hvad der er smaat, og en tilsvarende Ængstelse overfor det Store og Dunkle. Før Deres lille Barn saa meget som muligt sammen med andre Smaabørn. Børn skal ikke blot i fysisk Forstand leve i Lys og Solskin. Alt Mørkt skal holdes borte fra dem.

Lær selv Deres lille Barn at tale og brug ikke dertil