Side:Teknisk Elasticitetslære.djvu/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

ogsaa, selv om Belastningen bestaar af Enkeltkræfter; i Kræfternes Retningslinier varierer baade Q og pludseligt.

Af (21) følger, at Momentkurven har et Maximums- eller Minimumspunkt, naar Q = 0.

Af (20) og (21) udledes:

, (22)

hvoraf følger, at Momentkurven er en Tovpolygon til Belastningen med Poldistance 1 (cfr. den almindelige Differentialligning for en Tovpolygon, § 7). Naar p er konstant, faas af (22), at Momentkurven er en Parabel. —

Vi ville nu tage Nedbøjningerne y og »Tangentvinklerne« (de Vinkler, som Tangenterne til den neutrale Linie danne med x-Axen) med i vore Betragtninger.

Af Ligningen

sammenlignet med (22) følger, at Nedbøjningen y findes af ganske paa samme Maade, som M findes af p.

Af

sammenlignet med (20) følger, at Tangentvinklen ligeledes findes af paa samme Maade, som Q findes af p. Nedbøjning og Tangentvinkel kunne altsaa findes som Moment og Transversalkraft i en Bjælke med Belastningen pr. Længdeenhed (Belastningskurven ).

For at kunne beregne y og paa denne Maade maa man imidlertid vide, hvorledes den Bjælke er understøttet, hvorpaa Belastningen virker. Dette faar man Oplysning om ved at gøre sig klart, hvorledes man skulde have bestemt Integrationskonstanterne, hvis man havde fundet den elastiske Linie ved