Spring til indhold

Side:Teknisk Elasticitetslære.djvu/231

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

§ 45.

217

man har adskillige Exempler paa, at Staalstænger, hvorpaa der er smedet ved »blaa Varme«, senere ere knækkede som Glas ved et ubetydeligt Stød eller Fald.

Af det ovenfor meddelte fremgaar det, at smedeligt Jærn i alt Fald ved 8—900° mister Størstedelen af sin Bæreevne. Denne Omstændighed spiller en stor Rolle i Praxis ved Bedømmelsen af Jærnkonstruktioners Brandsikkerhed, og Spørgsmaalet er derfor ogsaa adskillige Gange bleven undersøgt ved Prøver med Konstruktionsdele (Søjler) i fuld Størrelse, hvorved man kommer Virkeligheden nærmere end ved de ovenfor anførte Laboratorieforsøg. Saadanne Forsøg ere udførte af Bauschinger[1] o. fl., i den nyeste Tid navnlig af en Kommission[2], der blev nedsat i Hamburg i Anledning af en Pakhusbrand dér i 1891; Søjlerne belastedes omtrent med det Tryk, man vilde byde dem i en Bygning, udsattes derpaa for Ildens Virkning og tilsidst i Almindelighed for Paasprøjtning med koldt Vand. Som almindeligt Resultat kan angives, at ubeklædte Smedejærnsøjler, belastede med 800—1000 kg./cm.2 give efter og bøje sig ud til Siden ved c. 600°; ved en god Beklædning med et ildfast Materiale[3] kan Bruddet udsættes længe, 4-5 Timer.

Virkningen af Temperaturer under 100°. Det har længe været bekendt, at Jærn undertiden viser sig skørt i Frostvejr; der indtræffer f. Ex. gennemsnitlig langt flere Skinnebrud paa Jærnbanerne om Vinteren end om Sommeren. At dette ikke alene kan skyldes tilfældige ydre Omstændigheder (for Jærnbaneskinnernes Vedkommende den frosne Ballast), har ligeledes længe været klart. Allerede Knut Styffe[4] viste ganske vist, at Brudgrænsen overfor Træk voxer i alt Fald ned til −40°, men Sandberg konstaterede (1867) ved Faldprøver, at Skinner

  1. Mittheilungen, Heft 12 og 15.
  2. Dens Beretning er udkommen som særligt Værk: »Vergleichende Versuche über die Feuersicherheit von Speicherstützen«, Hamburg, 1895—96. Kort Omtale af de vundne Resultater i Centralbl. d. Bauverwaltung, 1896, S. 246 og 1897, S. 507.
  3. En Beretning navnlig om de ved de hamburgske Forsøg gjorte Erfaringer om forskellige Beklædninger findes i »Ingeniøren«, 1896, S. 305, 313.
  4. De nævnte Forsøg ere f. Ex. refererede af Ledebur i den ovenfor nævnte Art. i Zeitschr. d. V. deutsch. Ing. 1896.