§ 45.
218
virkelig vare mere skøre i Kulde end i Varme, og flere andre have senere vist det samme. Sandberg[1] lod en Del Svejsjærns-Skinner skære i to Stykker og prøvede den ene Halvdel ved +29°, den anden ved −12°; som Middelværdi fandtes. at ved +29° behøvedes der en Faldhøjde af 11,9m for at frembringe Brud, ved −12° kun 3,4m Faldhøjde (med samme Faldvægt); Nedbøjningen var mindst 4 Gange saa stor i første som i sidste Tilfælde.
Denne Skørhed kunde man tænke sig forklaret ved, at Forlængelsen aftager samtidig med at Brudgrænsen voxer: men dette er dog neppe tilstrækkelig Aarsag. Steiner[1] fandt rigtignok ved sine Forsøg (1891—92) baade med Thomas- og Martinjærn en ganske betydelig Aftagen af Forlængelsen — fra 28—30% til 17% ved en Variation i Temperaturen fra +25° til −40° —, og hans Forsøg bevirkede i sin Tid en vis Ængstelse overfor Staal som Konstruktionsmateriale, men man maa næsten antage, at det Staal, han experimenterede med, endnu har lidt noget af Børnesygdomme; i alt Fald have forskellige nyere Forsøg givet langt gunstigere Resultater for Staal, og navnlig synes Rudeloff's[2] meget omfattende Undersøgelser ikke at give nær saa stærk en Aftagen af Forlængelsen. Vi skulle anføre nogle af hans Resultater (Forlængelsen maaltes paa 30m.m. paa hver Side af Bruddet.). (Se Tabellen næste Side.)
Den mest plausible Forklaring er fremsat af Le Chatelier[3], som antager, at Skørheden er en Følge af Flydegrænsens Variation med Temperaturen og med Paavirkningens Hastighed. I Fig. 126, Pl. 14, hvor der er fremstillet nogle Forsøgsresultater med Traad af extra blødt Staal, angive de fuldt optrukne Kurver Flyde- og Brudgrænse ved meget langsom Paavirkning, de punkterede Kurver for en Varighed af Forsøget paa 1 Minut og den stiplede Kurve endelig Brudgrænsen, naar Forsøget gennemførtes i 2—3 Sekunder. Man ser, at ved langsom Paavirkning holder Afstanden mellem Flyde- og Brud-
