§ 47.
223
Der er gjort mange Forsøg paa at opstille Formler for Brudgrænse, Brudforlængelse, Kontraktion etc. som Funktion af den kendte Sammensætning[1], uden at Bestræbelserne dog kunne siges at være lykkedes. Vanskeligheden herved ligger for en stor Del i, at den forskellige Bearbejdelse og Behandling af Jærnet spiller en ofte lige saa stor Rolle som den kemiske Sammensætning; den maa derfor i alt Fald ogsaa indgaa i Formlen paa en eller anden Maade, men at udtrykke Bearbejdelsens Effektivitet ved Tal har hidtil været umuligt.
Her i Europa har det hidtil ikke været almindelig Brug at specificere Grænser for Indholdet af skadelige Stoffer; i Nordamerika specificeres næsten altid et Maximumsindhold af Svovl og Phosphor.
§ 47. Paavirkninger, der overskride Proportionalitetsgrænsen, hyppigt gentagne Paavirkninger.
Arbejdsliniens Form og dens mærkelige Punkters Beliggenhed
afhænger i høj Grad af den Behandling, Jærnet tidligere har
været underkastet. Dette Spørgsmaal er navnlig bleven
undersøgt af Bauschinger og Wöhler; vi skulle først gengive en Del af
Bauschingers[2] Resultater og begynde med Paavirkninger, der
stadig ere af samme Art, altsaa enten Træk eller Tryk.
1. Paavirkninger, der holde sig under Proportionalitetsgrænsen, medføre ingen Forandring i Prøvestykkets elastiske Egenskaber, selv om de variere adskillige Gange mellem Nul og deres højeste Værdi. Anderledes gaar det derimod, hvis Proportionalitetsgrænsen overskrides.
2. Ved en Paavirkning mellem Proportionalilets- og Flydegrænsen hæves den første strax og desto mere, jo højere Paavirkningen er; naar Paavirkningen er naaet omtrent op til Flydegrænsen, befinder Proportionalitetsgrænsen sig ved et Maximum,
- ↑ En Del amerikanske Forsøg refereres af Johnson (Materials of construction, S. 157). En fransk Formel (Deshayes) findes i Ann. d. ponts et chaussées 1885, I, S. 767. Jüplner v. Johnstorff (Beziehungen zwischen Zerreisfestigkeit u. chemischer Zusammensetzung von Eisen u. Stahl« og »Beziehungen zwischen der chemischen Zusammensetzung u. den physikalischen Eigenschaften von Eisen u. Stahl«, Leipzig, 1895 og 1896) opregner de fleste tidligere opstillede Formler, førend han opstiller sine egne.
- ↑ Mittheilungen, Heft 13.
