Side:Teknisk Elasticitetslære.djvu/236

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

§ 46.

222

Kulstof, Phosphor og Svovl; Kobber, Silicium og Mangan have dog aabenbart en afgjort gunstig Indflydelse. Undersøgelsen giver kun Oplysning om Virkningen af de nævnte Mængder af Stofferne; større Mængder give som bekendt ofte Legeringer med fremragende Egenskaber (Nikkel-, Chrom-, Wolfram-, Manganstaal o. fl.).

Silicium og Mangan forøge i de sædvanligt i Jærn forekommende Mængder Styrken, formindske Seigheden; dette er forøvrigt en almindelig Regel, som i forskellig Grad gælder næsten alle fremmede Stoffer i Jærn.

Silicium giver tættere Støbninger, Mangan modvirker Svovlets skadelige Indflydelse og tilsættes under Fremstillingen af Staal som Afiltningsmiddel. Disse to Stoffer forekomme altid i ikke ubetydelig Mængde i Staal. For at Seigheden ikke skal blive formindsket for meget, sættes i Almindelighed for Konstruktionsjærn 0,1 % Silicium og 0,3—0,5 % Mangan som Grænser, der ikke gerne maa overskrides.

Svovl gør Jærnet rødskørt, d. v. s. skørt ved Rødglødhede, i Almindelighed mest ved mørk Rødglødhede. Façonjærn med tynde Flanger kan derfor overhovedet ikke valses, naar Svovlindholdet overskrider en vis Størrelse; for Konstruktøren er dette en ganske beroligende Omstændighed, han behøver altsaa i Almindelighed kun at frygte Svovlet i Jærn, der leveres i simplere Former. Svovlets skadelige Virkning modarbejdes, som ovenfor bemærket, af Mangan, saa det tilladelige Svovlindhold kan være større, naar der er rigeligt Mangan til Stede. Medens f. Ex. 0,04 % Svovl allerede kan gøre Svejsjærn tydelig rødskørt, fordi der her intet eller næsten intet Mangan er til Stede, kan Staal endnu taale 0,08—0,1 %, naar det indeholder 0,7—0,8 % Mangan. Det tilladelige Svovlindhold varierer derfor gerne mellem 0,02 % og 0,1 %.

Phosphor forøger Styrken, men formindsker samtidig Seigheden i meget høj Grad; Jærnet bliver koldskørt. Virkningen voxer med Kulstofindholdet og viser sig langt tydeligere ved Staal end ved Svejsjærn; det forholdsvis store Procentindbold af Phosphor i Svejsjærn, der undertiden kan forekomme uden at gøre videre Skade, hidrører maaske dog som oftest fra Slaggedele og er derfor ikke i direkte Berøring med Jærnet. Det tilladelige Phosphorindhold varierer mellem 0,01 % og 0,08 %.