Side:Teknisk Elasticitetslære.djvu/415

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst


ved Maaling af Nedbøjninger (Préaudeau)[1] og af Spændinger (Guillot og Rabut)[2].

Exempel 1. En 6m. lang Trækstang af 1cm. tykt fladt Jærn skal optage en Spænding paa 700 kg./cm.2, virkende centralt; samtidig kan Stangen blive paavirket til Bøjning af et Vindtryk paa 150 kg./m.2; bestem den derved bevirkede Tilvæxt til Spændingen.

Stangens Bredde er ligegyldig; vi regne den lig 1cm.. Vindtrykket er da 1,5 kg. pr. m., , e = 0,5cm., , .

Altsaa er Spændingstilvæxten ifølge (37 b):

= ca. 22 kg./cm.2,

medens man uden Hensyn til Nedbøjningen vilde finde Tilvæxten ; herved vilde dog i alle Tilfælde Proportionalitetsgrænsen være overskredet, saa Formlen kunde ikke bruges.

En lignende Virkning som Vindtrykket i dette Exempel vil Egenvægten udøve paa vandret liggende Trækstænger af fladt Jærn (for 1cm. Tykkelse, 1cm. Bredde, er Egenvægten ca. 0,8 kg. pr. m.).

Exempel 2. En Trækstang er dannet af ét Vinkeljærn, 80 . 80 . 10mm., hvortil Kraften overføres ved 2cm. Nitter midt i den ene Flig. Stangens Længde er 2m., Kraftens Størrelse er 9100 kg. (svarende til 700 kg./cm.2 af det nyttige Tværsnit, hvis Spændingen fordelte sig ensformigt derover). Der spørges om største Fiberpaavirkning.

Kraftens Angrebspunkt antages at ligge 45mm. fra Profilets Vinkelspids og midt i Flangetykkelsen, Kraftlinien danner da en Vinkel paa ca. 4° med den ene Hovedaxe, og man skulde egentlig opløse Momentet P.f0 efter Hovedaxerne, foretage to Beregninger og addere Resultaterne. Den ene, af Komposanterne bliver dog her saa lille, at vi ville se bort fra den,

  1. Ann. d. ponts et chaussées, 1894, I, S. 498.
  2. Génie civil, 1894—95, I, S. 43, og Bemærkninger til Forsøgene af Keelhof og Mesnager (ib. S. 220 og 253).