anledning til, at Runen óss F her er brugt som Tegn for en dunklere Vokallyd (der mulig nærmest har været hort som kort å).
Istedenfor F indtraadte % (se de folgende blekingske Indskrr.) eller h som det egentlige Tegn for a. Den sande Oprindelse til disse to Tegn for a er, saavidt jeg tror, hidtil ikke funden. Jeg kan heri ikke sé en vilkaarlig Anvendelse af de skandinaviske Runetegn for h og s, saoledes som Dietrich Blekinger lnschr. S. 34 og med Hensyn til * Stephens S. 138 (der læser t som æ) og Thorsen Runemind. S. 334 antage. En saadan Vilkaarlighed er den ældste Runeskrift fremmed, og her udelukkes den derved, at t og h brugtes som Tegn for a paa en Tid, da Runerne for h og s endnu ikke havde faaet disse Former, men skreves H eller H og ^ eller S- I en af de ældste Indskrifter i Runer af den kortere Række, nemlig paa Kallerup- eller Hoielostrup-Stenen, bruges # ikke som Tegn for k, men i samme Betydning som det i skandinavisk Runeskrift almindelige Tegn +, der i denne Indskrift ikke findes; paa Snoldelev- og Flemlose-St. bruges t og -r i samme Betydning, hint Tegn forst i Indskrifterne, længere ud det andet, sauledes f. Eks. paa Snoldelev-St. forst KrvUWrtH men siden WNH+M^, paa Flemlose-St. forst H#HI men siden H+Th. Senere forsvinder * som Tegn for a paa samme Tid, som hagall ikke længer skrives H, men ♦. Heraf synes det mig at være klart, at t = a kun er en anden og ældre Form for +, at + er en Simplificering af Tegnet #, ligesom f senere foran dres til 1 og + videre til H. Ligesom begge Former * og + findes paa Snoldelev- og Flemlose-Stenene, den oprindeligere forst, den senere og simplere mod Slutningen, saaledes betegner Dynnastenen paa Hadeland (med Indskrift i de yngre Runer og sikkert fra kristelig Tid, dog vel neppe senere end Ilte Aarh.) I forst én Gang ved f, derpaa 6 Gange ved 1, og a 1te, 2den og 7de Gang ved +, derimod 3dje, 4de, 5te, (Jte og 8de Gang ved A l). Allerede paa den Tid, da man endnu skrev H for h, var Formen + for t a i Brug og den er derfor ikke fremkaldt ved Forandringen af H til *, men vel maatte * som Tegn for a snart aldeles forsvinde, efterat samme Tegn var kommet i Brug for h; man har vistnok anfört Eksempler paa, at * beholdt sin gamle
') Jessens Mening (i Tidskr. f. Philol.V, 294), at * = a er en Forandring af F, kan jeg ikke dele. Paa Snoldelev- og Flemlöse-St. betgner * samme Lyd som T, men adskiller sig, aldeles som den sidstnævnte Rune, i Brug fra F, der forekommer i P = á (oprind. an) og i HTFTA = stendr.
