Spring til indhold

Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/367

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter.

349

om denne Linje). F. Magnusen og Stephens vil i 1ste Linje finde bl. a. Udtryk for »denne Sten* og Ilofmann læser de 5 forste Runer som STAiLNA. Man kunde tænke paa, at

sTWfcbPr-F var en feilagtig

Gjengivelse af

i TJU+^^Pi-P

oldn. atein pann, got. stain pana, jfr. STAINA Tune ; man maatte da forudsætte, at N i $aNa var i Udlyden bleven stottet ved en Vokal ligesom i Gotisk. At ikke 7de Rune rigtig er tegnet som R, er allerede sandsynligt, fordi det vilde node os til at antage, at en Vokal ved forkortet Skrivemaade var udeladl. Men hvad her er sagt om forste Linje er og bliver en aldeles Ids Gjætning, og om det Tegn V, som slutter denne Linje, tor jeg intet sige. Endnu mangler det Navn, der var Sætningens Subjekt; det har vel fulgt efter SATE. Hvorvidt endelig i 4de Linjes FFF f6rste F er Begyndelsesbogstaven af et Mandsnavn, andet F af et dertil foiet Patronymicum og 3dje F af et Ord, som svarer til de skandinaviske Runeindskrifters FAJjI, som Stephens formoder, det skal jeg ikke kunne sige.

Saavidt jeg af de faa og tvilsomme Ord kan sé, er der intet i denne Indskrifts Sprogform, som bestemt taler imod at opfatte den ligesom Istaby-Indskriften (der dog afviger noget i Skrivemaade) som en ægte Indskrift fra «den ældre Jærnalder«. Man kan, saavidt jeg sér, antage, at den længere Rækkes Runer var den ene brugelige Skrift i Bleking paa den Tid, da Ind skriften blev indhuggen, og at Gommorstenens Sprog ligetil pjengiver Samlidens levende Sprog, medens jeg har formodet, at derimod Björketorp- og Stentofte-Indskrr. ikke er ældre end den yngre Jærnalders Slutning, men har efterlignet en Skrift, som ikke længer almindelig brugtes, og tildels et Sprog, som ikke var Samtidens levende Sprog.

Dog vidste jeg ikke at fremfore afgjorende Grunde mod den, som vilde tage Gommor-Indskriften som ensartet med de, der læses paa Björketorp- og Stentofte-Stenene.


Sölvesborg, Bleking

(Stephens S. 192 f.).

Stephens siger om Indskriften paa denne Sten: «The tallest runes, on the left, are about 8 inches, but they diminish on both sides , showing that they were carved to suit the broken character of the surface, and consequently that it is now in very nearly the same state as it was when first inscribed. It