Side:To Tidsaldre.djvu/269

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 251 —

— Alt, hvad De der fortæller mig, opfrisker min Begjærlighed efter at faae fat paa dette unge Menneske. Veed De ikke hans Adresse?

— Nei, den troer jeg ikke, Nogen her hjemme veed. Han skal, saavidt jeg troer, være et Sted paa Landet i Nærheden af Genf, hos en Familie, med hvem han skal have gjort en Reise i Tydskland. Det er halvandet Aar, siden han reiste herfra, og har han etsteds fundet det daglige Brød, saa er det netop hvad han har vanskeligst ved at finde efter sin Tænke- og Handlemaade, og saa er det bedst for ham, at han bliver uforstyrret i den Stilling, der giver ham dette. Desuden er han udentvivl gift, idetmindste har en af hans Venner betroet mig, at han var hemmelig forlovet med en Niece af hans Moder, hvis Familie, som De veed, boer i Schweitz.

En Tidlang gik nu hen. Lusard kom daglig i Commerceraadens Huus, uden at komme til noget Resultat med Hensyn til hans Plan, Mariane og Arnold angaaende. Arnold var generet i hans Nærværelse, han blev mut og stille, naar den feterede Slægtning traadte ind, og sagde ofte til Fruen, at denne Blanding af en Franskmand og en Jyde, en Gentiler og en Jordrotte fordærvede Husets Frihed og Munterhed. Mariane blev derimod med hver Dag kjærere for Lusard, og den Opmærksomhed, han viste den unge Pige,