1030
om end Skadetilføielsen var aldeles tilfældig. Derimod
falder Handlingen ligefrem ind under Ordene i § 203,
forsaavidt Skaden er af den der omhandlede Beskaffenhed
(ikke saa stor som i § 204)«
Imod denne Yttring er Cand. jur. Emil Jürgensen
dragen tilfelts i en Artikel (see dette Ugeskrifts Nr. 25 og
26, p. 385—395), der udmærker sig ligemeget ved
overlegen Tone og letsindig Argumentation. Paastanden er, at
§ 203 kun angaaer den med bestemt Forsæt tilføiede
Skade, hvilken Paastand Forf. udentvivl er meget langt fra
at have bevist.
Foreløbig skal det bemærkes, at det umuligt lader sig
bestride, hverken at § 203 angaaer Skade, bevirket ved
en forsætlig Voldshandling (jfr. 2det-Punktum:
Voldshandlingen), eller at dens Ord omfatte ethvert
Tilfælde, hvor Nogen ved en forsætlig Voldshandling har
tilføiet en Anden Skade, altsaa ogsaa det, at Skaden ikke
var tilsigtet. Dette kan formentlig saameget mindre
betvivles, som § 200 efter sine Ord ikke kan anvendes, naar
Skade er skeet. Forsaavidt dernæst § 203 citerer § 202,
viser den sig specielt anvendelig, naar Mishandling af
Ægtefælle efterlader Saar eller anden Skade, hvorved
den i Modsætning til § 202 synes at indbefatte alle
Tilfælde, i hvilke Saar o. s. v. ere Mishandlingens Følge, om
end uden at være tilsigtede. Det kan endelig anføres, at
Begyndelsen af § 204 er affattet i tilsvarende Form
(»Lemlæster Nogen o. s. v. eller tilføier o. s. v.« ganske i
Almindelighed), og at den kun paa Grund af udtrykkelig
tilføiet nærmere Begrændsning maa indskrænkes. Dens
Redaction udelukker end ikke dens Anvendelse paa de
Tilfælde, hvor en Lemlæstelse o. s. v. er tilføiet ved ren
Uagtsomhed, jfr. »Lemlæster Nogen en Anden . . . . . straffes
han, naar han enten har villet saadan Skade eller dog
har maattet forudsee den som en rimelig eller ikke
usandsynlig Følge af Gjerningen, med Strafarbeide
indtil 12 Aar«. Det hedder altsaa, at den, der har til-
