134
danske Stat? Med Hensyn til dette Spørgsmaal henvise vi til Dommene af 10 October (Sigvardt) og 18 December (Nygaard). Den Førstnævnte havde i Slesvig 4 Gange været dømt for Tyveri, men da de ham for 3die og 4de Gang idømte Straffe vare under Minimum af den ved Fdg. 1840 § 15 foreskrevne Straf, blev han nu ikkun anseet som om han tidligere havde været dømt efter § 13, og han dømtes altsaa efter § 231. Den Anden, Sølvtyven, havde i Aarene 1831—39 været dømt heri Landet 3 Gange for Tyveri, og disse Domme kunde ingen Betydning have nu, men det oplystes, at han endvidere den 12 Juli 1847 i Lyksborg havde været dømt for 3die Gang begaaet og qvalificeret Tyveri til en straf af 6 Aars Tugthuusarbeide, hvilken Straf var udstaaet den 19 Juli 1853, og da de tidligeste af de Tyverier, hvorfor han nu skulde dømmes, vare begaaede i 1862, altsaa før nogen Præskription efter § 61 kunde indtræde, blev han nu dømt for 3de Gang efter Fdg. 1840 § 16. Det maa jo ogsaa siges at stemme med Ordene i § 61, at disse ældre slesvigske Domme faae Gjentagelsesvirkning, thi dengang de afsagdes, hørte Slesvig til den danske Stat, og der kan kun tages Hensyn til Forholdene paa den Tid, ikke til senere faktiske Forandringer. Naar en Person var dømt heri Kongeriget for 3die Gang paa Grund af Domme, der forud vare overgaaede ham i Slesvig, maatte han jo utvivlsomt, naar han paany fandtes skyldig, dømmes for 4de Gang, og hvis man ikke anvendte samme Gjentagelsesstraf i det omvendte Tilfælde, at den sidste Dom var afsagt i Slesvig, forelaa der aabenbart en Anomali. En anden Sag er det naturligvis, naar man ikke kan faae de fornødne Oplysninger fra vedkommende Autoriteter i Hertugdømmerne; da maa man holde sig til Resol. 20. Decbr. 1799. Der kunne maaskee være Anledning til med Hensyn til den førstnævnte Dom at gjøre den Bemærkning, at naar Tiltalte nu skal dømmes efter Straffeloven, kunde det synes tilstrækkeligt, at de ældre Dommes Straffe vare over den nye Lovs Minima for 3die og 4de Gang,
