364
fra Retten, og for det Andet at Herredsdommen og Forbudet
af 10 Juni f. A. maa blive stadfæstet, dog saaledes at ham
maatte blive tilkjendt de for Underretten forlangte
Procesomkostninger.
Hvad angaaer for det Første den indankede
Politiretshandling af 15 Juli 1862, saa bør man tage i Betragtning,
at ligesom samme er foranlediget ved en særegen Handling af
Sameierne af Laugarnes og Kleppur meer end en Maaned,
efterat Forbudet blev nedlagt, saaledes staaer denne Handling
aabenbart ikke i den indre retlige Forbindelse med Kjøbmand
Ritchies Fiskeretssag eller med Sameierne af Kleppur og
Laugames's Pligter og Rettigheder som Hjemmelsmænd
ligeoverfor ham, at den overeensstemmende med de for Sagers
Cumulation gjældende Retsbestemmelser kan drages ind under
Hovedsagen og udgjøre Eet med samme, hvorfor denne
Politiretshandling og de paa samme grundede Paastande ex officio
bør afvises fra Overretten.
Hvad dernæst angaaer den Retstvist, som finder Sted i
denne Sag mellem de oprindelige og egentlige Parter i Sagen,
Appellanterne John Ritchie & Søn og Indstævnte H. Th. A.
Thomsen, saa kan Retten ikke bifalde den af Indstævnte
fremsatte Afviisningspaastand, som er bygget paa, at Ritchies
Mandatarius skulde mangle tilstrækkelig Fuldmagt til at
appellere Sagen for Overretten; thi eftersom det her gjælder om
en fast ansat Sagfører, kan en simpel Benægtelse fra
Modpartens Side om, at han mangler den fornødne Fuldmagt;
efter den her for Retten gjældende Praxis ikke tages tilfølge.
Forsaavidt som Appellanten igjen paa den anden Side
udtrykkelig har fremhævet, at Herredsdommen burde kjendes
uefterrettelig baade af den Grund, at man ikke i denne Sag
havde fyldestgjort Bestemmelserne i N. L. 1—16, Fdg.
31 Marts 1719 og 11 Juli 1800 § 20, som ogsaa fordi
Sagen ikke for Underretten var bleven paadømt med tiltagne
Meddomsmænd, saa kan Retten ligesaalidt skjønne, at denne
Betragtning bør gives Medhold. Thi saasom den egentlige
Retstrætte i denne Sag ingenlunde er nogen Eiendomstrætte,
heller ikke om Grændser, Beskaffenhed eller Udstrækning af
Jorden Kleppur eller Søen, som Jorden støder til, ligeoverfor
Indstævntes Fiskepladser ved Mundingerne i Ellida-Elvene,
ikke heller nogen Trætte om, hvorvidt Fiskerettighederne eller
specielt Laxefiskeriretten skulde være frakommen den ved Søen
beliggende Jord Kleppur til Fordeel for Indstævnte udenfor
den bestemte Grændse og Stedbetegnelserne Gelgju- eller
